Vilsund Børnehave

Daginstitution

Vilsund børnehave har som overordnet målsætning at være et sted, hvor hensyn, forståelse og accept af hinanden er helt centrale begreber i det daglige samarbejde mellem børn, personale og forældre.

Børnene skal lære at være åbne såvel over for det nære som over for det fjernere miljø.
Det helt nære miljø vil kunne bruges i samarbejde med dagpleje, skole, kirke, og hvad der ellers rører sig.

Medleven i mærkedage og højtider samt opmærksomhed over naturens gang i børnehavens fantastiske omgivelser vil også være en del af dette.

Den store verden kan udforskes i forbindelse med byture, f.eks, teater – og museumsbesøg, og udflugter til andre slags natur, f.eks. Vesterhavet. Forældre skal inddrages og indgå i samarbejdet, hvor det kan lade sig gøre og skønnes relevant.

Vilsund Børnehave ønsker ud fra ovenstående at være et trygt og sikkert men i høj grad også udviklende sted for børn i 3 – 6 års alderen.

Andre institutioner